Æltning, pisse og støbning bliver en metonymisk kæde. 

Den udgør det sammensatte af, 

hvad det betyder at gøre.

     At ælte brød og ler er to meget forskellige teknikker.
En designet til at sætte luft i materialet, 
den anden til at få det ud af det.

Jeg har beskrevet hænderne, som den første støbeform.

En radikal afvisning
af teknik
Til fordel for
den simpleste aktion

I alle de mangfoldige 
forskellige former 
er der følelsen af 
infantile produktionssystemer
på arbejdspladsen.

abrasive dressing sticks

 

Vi orker ikke ret meget polyester eller akryl. Materialer der kradser, smelter når du går forbi et stearinlys. Vi har et uldprogram på vaskemaskinen. Vi er ikke bange for at vaske får. Fedt. De grove hår nappes bort med højre hånd, så man i den venstre hånd kun beholder den allerfineste, inderstvoksende smag. Det er nappet uld. Orme og uld. De små orme snor sig ind og ud af hinanden og omgivelserne, som en tegning af  vanskeligheden ved at skelne skarpt mellem det individuelle og det kollektive. Man kan ikke klippe uld af en frø eller pille, plukke hår af den skaldede.

Skure er ofte rige på skulpturel dialektik.

Vi har evnen til at stille os udenfor, eller tro vi overskuer.

(Sort og rød chili)

TINGENES TYKKELSE.

Stentøj og Fitnesssnørre

Gummi og Mel